Senest opdateret: 28.01.2026
Her samler vi undersøgelser, hvidbøger og valideringer vedrørende OvulaRing.
Bemærk: Denne oversigt har til formål at sikre gennemsigtighed omkring kilderne og er ikke en erstatning for lægelig rådgivning.
Vil du vurdere undersøgelserne? Her finder du metodologi, medicinske oplysninger og de vigtigste kvalitetskriterier.
Du leder efter de videnskabelige kilder om OvulaRing? Her finder du alle de vigtigste publikationer – overskueligt sorteret, med en kort beskrivelse og direkte links (DOI, PubMed, PDF).
Bemærk: Denne liste er en Kildeoversigt, ikke medicinsk rådgivning. Gå direkte til:
Her besvarer vi de mest almindelige spørgsmål om videnskabelig dokumentation for OvulaRing – baseret på de vigtigste publikationer.
Den stærkeste direkte bevis Hvad angår OvulaRing (i betydningen »frugtbarhedsvindue / at genkende og forudsige ægløsning«), leverer den peer-reviewede undersøgelse fra Regidor m.fl. og Gynækologisk endokrinologi. Det er den centrale publikation, fordi den udtrykkeligt beskæftiger sig med Bestemmelse af det frugtbare vindue om en vaginal biosensor og har beskæftiget sig med en algoritme og i den forbindelse analyseret et større antal cyklusser.
For området Ønske om børn / Diagnostik i praksis Derudover er arbejdet af Goeckenjan m.fl. (Thieme / PMC-fuldtekst) er vigtig, fordi den sammenligner kontinuerlig temperaturmåling (vaginal sensor) med standardcyklusovervågning (f.eks. ultralyd/hormoner).
Undersøgelserne fokuserer i det væsentlige på to ting:
1) FFrugtbarhedsperiode og ægløsningstidspunkt: Regidor m.fl. undersøger, om en algoritme baseret på den kontinuerligt målte kropskernetemperatur (intravaginal) kan bestemme det frugtbare vindue kan identificere eller forudsige.
2) Diagnostik ved cyklus- og ægløsningsforstyrrelser: Goeckenjan m.fl. undersøger, om kontinuerlig temperaturmåling kan understøtte diagnosen af ovulationsforstyrrelser (f.eks. tegn på problemer i lutealfasen eller PCOS-tilstande) – og sammenligner i den forbindelse forskellige analysemetoder.
Derudover findes der forskning, der ikke så meget har »frugtbarhed« som mål, men snarere
Selve målemetoden: Ekhart m.fl. analyserer langtidsforløb for kropskernetemperaturen i hverdagen (kronobiologi),
for at beskrive temperaturens mønster og rytme over mange dage.
Regidor m.fl. rapporterer (ifølge abstraktet), at evalueringen af systemet er en retrospektiv »nøjagtighed« på 99,11 % for påvisning af ægløsning (baseret på en angivet softwarevalideringsfejl på 0,89 %), og at der for en prospektiv analyse er en Nøjagtighed på 88,8 % for et vindue på »3 dage før ægløsning, ægløsningsdagen, 3 dage efter ægløsning«. Desuden angives den mediane tid indtil graviditet i en undergruppe med dokumenterede graviditeter.
Goeckenjan m.fl. konkluderer, at en løbende temperaturovervågning med en vaginal biosensor (OvulaRing) supplerer den traditionelle cyklusdiagnostik i fertilitetsklinikken supplere på en meningsfuld måde kan – især for at tidspunktet for ægløsningen også over længere perioder objektiver at registrere.
Ekhart m.fl. viser, at det er muligt at foretage langvarige målinger af den intravaginale kernetemperatur under hverdagsforhold
og leverer metoder/parametre til beskrivelse af temperaturrytmer (mere grundforskning/metodeforskning).
Det mest citerede nøgletal stammer fra undersøgelsen af Regidor m.fl.:
Der vil der være en prospektiv nøjagtighed på 88,8 % til et 7-dages-vindue omkring ægløsningsdagen
(3 dage før, ægløsningsdagen, 3 dage efter) rapporteres.
Vigtigt for en retfærdig vurdering: »Accuracy« betyder her, hvor godt algoritmen til det referencepunkt for ægløsning/vindue, der er defineret i forsøgsdesignet passer – det er ikke automatisk det samme som »pålidelighed i forbindelse med prævention« (f.eks. Pearl-indekset fra store, uafhængige studier af den daglige praksis med graviditetsrater).
OvulaRing optræder i forskningen især i tre sammenhænge:
Kronobiologi / Kropstemperaturrytmer:
Langtidsmålinger af kernetemperaturen i hverdagen (f.eks. til analyse af døgnrytmer).
Digital sundhed og wearables (anmeldelser):
Systematiske oversigter over wearables til overvågning af frugtbarhed nævner intravaginale temperaturmålere som en kategori af enheder.
UX/HCI-forskning:
Undersøgelser som »Communicating Uncertainty in Fertility Prognosis« undersøger, hvordan forudsigelser og usikkerhed i fertilitetsprognoser
fremstilles på en forståelig måde – altså ikke så meget »om det er rigtigt«, men »hvordan brugerne forstår og fortolker udsagnet«.
